Statiske beregninger

Der kan findes mange løsninger der får dit byggeri godkendt i mål, men færre løsninger der bringer dig rigtigt i mål. CDP beregner ikke blot dine konstruktionsdele, vi hjælper dig også til at vælge de løsninger der visuelt og komfortmæssigt vil give dig den bedste løsning. Med indførelsen af BR18, er der indført krav til byggeprojekternes indplacering i forskellige konstruktionsklasser, konstruktionsklasse 1-4. CDP kan hjælpe dig med udarbejdelsen af den nødvendige dokumentation til konstruktionsklasse 1. Dokumentationen udføres i henhold til kravene i BR18 til opstilling af dokumentation. Der udarbejdes således en konstruktionsdokumentation inddelt i kapitlerne A1. Projektgrundlag konstruktioner, A2. Statiske beregninger og A3. Konstruktionstegninger, udarbejdet efter anvisningerne i SBI 271.

Pris konstruktionsdokumentation A1 + A2 + A3

Alt efter hvor mange beregninger der indgår og størrelse på huset. Pris fra kr. 25.000,- plus moms for et mindre og nyt simpelt byggeri. (Se vejledning til priseksempler nederst på denne side).

Pris bjælkeberegning indvendig bærende skillevæg

Du vil eksempelvis vælte en bærende væg mellem 2 rum. Du har brug for en ny bærende træ- eller stålbjælke til at bære gulvkonstruktionen på 1. salen. Pris fra kr. 2.995,- plus moms, inklusiv beregning og fastsættelse af egenlast og nyttelast, samt naturligvis selve bjælkeberegningen, såfremt alle nødvendige oplysninger fremsendes til CDP på mail. Pris fra kr. 3.995,- plus moms såfremt CDP selv skal registrere eksisterende forhold på stedet. Beregningerne stilles op i et flot og overskueligt statisk notat. (Se vejledning til priseksempler nederst på denne side).

Pris bjælkeberegning ved facade der bærer taget

Du vil eksempelvis vælte en bærende facadevæg i forbindelse med en ny tilbygning. Du har brug for en ny bærende træ- eller stålbjælke til at bære taget og eventuel gulvkonstruktion på 1. salen. Pris fra kr. 3.995,- plus moms. Inklusiv beregning og fastsættelse af vindlast, snelast, egenlast og nyttelast, samt naturligvis selve bjælkeberegningen, såfremt CDP modtager alle nødvendige oplysninger pr. e-mail. Pris fra kr. 4.995,- plus moms såfremt CDP selv skal registrere eksisterende forhold på stedet. Beregningerne stilles op i et flot og overskueligt statisk notat. (Se vejledning til priseksempler nederst på denne side).

Vejledning til priseksempler

Alle beregninger er forskellige med dertil hørende forskelligt tidsforbrug. For at få en fast pris på dine aktuelle beregninger, så tøv ikke med at tage fat i os. Vi giver et uforpligtende fast tilbud med et smil. På nogle hjemmesider vises der urealistiske "fra" priser for at få potentielle kunder i dialog. Sådan arbejder vi ikke hos CDP. Hos os er de viste "fra" priser realistiske. Dog - jo mere komplicerede dine beregninger er, og jo længere væk fra typiske standardløsninger du bevæger dig, jo længere tid går der med beregningen, og jo større tillæg vil der naturligvis komme til "fra" prisen. Ring eller skriv til CDP allerede i dag, så får du et entydigt fast tilbud på dine beregninger.